EN
Den beskyttende funktion af en mundbeskyttelse afhænger af materialets evne til at absorbere og dissipere energi fra et slag. Desværre begrænser en øget tykkelse af mundbeskyttelsen komforten og funktionaliteten. Selvom en øget tykkelse af lag af termoplastisk elastomer (TPE) eller ethylenvinylacetat (EVA) kan forbedre kraftdissipationen, bidrager det til øget mundlig masse, hvilket direkte påvirker centrale fysiologiske funktioner:
Den amerikanske tandsammenslutning (American Dental Association) anbefaler en okklusal tykkelse på mindst 3 mm for at opretholde et grundlæggende standardniveau for mundfunktion – en standard, som mange standardmundbeskyttere opfylder, men som ikke indeholder yderligere sikkerhedsfunktioner.
Kløften i overholdelsen: Reelle eksempler, der viser sammenhængen mellem ubehag og utilbrug af mundbeskyttere i kontaktspil
De fleste standardmundbeskyttelser sidder dårligt, og beskyttelsen er begrænset. Disse mundbeskyttelser er typisk 3–5 mm tykke og fremstillet til at passe de fleste mennesker, men det betyder, at de ikke passer alle mundformer. Det er derfor, de falder ud under brug. Folk begynder så ubevidst at spænde kæben for at holde mundbeskyttelsen på plads. Dette medfører problemer med at tale og ånde. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af fodbold- og ishockeyspillere helt opgiver at bruge mundbeskyttelser. Når folk spørges om deres mundbeskyttelser, siger 80 %, at de føles for store i munden. Det største problem er, at mundbeskyttelserne er for stive. Tykkelsen skal beskytte munden, men jo tykkere mundbeskyttelsen er, jo bedre er den til at absorbere stød – samtidig betyder det, at mere energi overføres til hovedet ved et sammenstød.
Kog-og-bid-mundbeskyttelser: Visse tilpasningsmuligheder, men altid termiske og okklusionsmæssige begrænsninger
Mundstykker af typen 'kog-og-bid' består af et skumlignende termoplastisk materiale, der formes til tænderne efter kogning. Selvom de er bedre end de billige mundstykker, der findes i sportsbutikker, har de mange ulemper. De begynder at miste deres struktur og form ved ca. 45 °C, hvilket udgør et problem ved udendørs sport i solen. Det er vist, at disse mundstykker absorberer ca. 15 % mindre stød end individuelt fremstillede mundstykker. Mange brugere klager over, at de ikke kan bidde ned i mundstykket, som de skal, hvilket er en almindelig klage, især blandt basketballspillere. Cirka 41 % af basketballspillerne angav, at de følte, at deres spring fik deres tænder til at forskyde sig – hvilket er et alvorligt problem, når man tænker på, at mundstykket netop skal hjælpe med at eliminere dette problem. Disse mundstykker mister deres beskyttelse mod stød og komfort, når materialet fortsat slidtes ned efter tre måneder, og herefter giver de mindre beskyttelse mod stød og er bestemt ikke lige så behagelige.
"Lavet-Til-Dig" mundbeskyttelser: Klinisk bevist at yde støddampning og funktionsmæssig komfort
De fleste beskyttelses- og ydelsesorienterede mundbeskyttelser til tandlæger er fremstillet af specielt EVA-materiale, der er 2-3 mm tykt på nogle steder, og som er vakuumformet. Disse mundbeskyttelser fordeler stødkraften i munden 40 % bedre end almindelige butikskøbte mundbeskyttelser af typen 'kog-og-bid' og føles ikke så klumpede. Nogle producenter bruger digital scanning-teknologi til at skabe små ventilationsåbninger til åndedræt over hele toppen af mundbeskyttelsen. Disse kanaler har vist sig at forbedre luftgennemstrømningen med op til 27 % under intense fysisk aktivitet og gør dermed åndedrættet lettere. De fleste specialtilpassede mundbeskyttelser til kamp- og træningsformål er bemærkelsesværdige for deres evne til at fremme tydeligere tale samt undgå bid-smerter efter kampe. Det mest imponerende og effektive ved disse mundbeskyttelser er ikke tykkelsen, men placeringen af materialerne, som er afgørende for hele beskyttelsens struktur.
TPE versus EVA: Tykkelse, energidissipation og mundlig kompatibilitet
EVA-svampen, der anvendes i mundbeskyttelser, har været en branchestandard i mange år. Hvad gør EVA-svamp? Den absorberer stød og formindsker dermed risikoen for bløddels-traumer. Problemet? For at EVA-svamp kan give tilstrækkelig stødabsorption, skal den være mindst 4–5 mm tyk. De tykke, faste lag af EVA-svamp gør det umuligt at tale, ånde eller bevæge kæben komfortabelt. I modsætning hertil giver termoplastiske elastomere (TPE) samme beskyttelsesniveau mod stød, men kun 2–3 mm TPE er nødvendig. I laboratoriebaserede stødforsøg forbliver TPE > 90 % fordelt, men begrænser samtidig ikke kæbebevægelserne eller udløser kvalme-refleksen ved en fordeling på over 90 %. TPE’s evne til at blive formet præcist efter munden gør også, at mundbeskyttelsen forbliver på plads under intens fysisk aktivitet. EVA-svampmundbeskyttelser kan være billigere, men netop derfor har de fleste professionelle brugere med fokus på ydelse inden for alle sportsgrene med høj påvirkning og kollision skiftet til TPE. TPE i mundbeskyttelser giver også mindre volumen og en individuel tilpasning til idrætsudøverens mund. Ganske enkelt er en TPE-mundbeskyttelse et must, når man ønsker at optimere idrætsydelsen.
Funktionelle komfortmålinger: Åndedræt, tale og kæbe-stabilitet i praksis. Luftsvejsbevarelse: ASTM F2993-22-strømningsmodstandsmål for mundbeskyttelseskategorier. For beskyttelsesudstyr, der er beregnet til langvarig brug, er god åndedrætsvenlighed afgørende, da luftstrømmen er kritisk for brugerens opfattelse af sikkerhed og komfort. Når luftstrømmen begrænses, stiger brugerens oplevelse af anstrengelse, hvilket kan føre til nedsat ydeevne og øget risiko for, at udstyret fjernes. Ifølge ASTM F2993-22-standarden påvirker typen mundbeskyttelse i høj grad luftstrømmen. F.eks. er standardmundbeskyttelser kendt for at skabe ca. 35 % mere modstand på grund af dårlig konstruktion og ventileringsproblemer ved ganesiden af beskyttelsen. I modsætning hertil opfylder individuelt tilpassede mundbeskyttelser ASTM-standarderne uden at kompromittere slagbeskyttelsen, hvilket indikerer, at de opfylder minimumskravene til modstand og giver konkurrenceorienterede idrætsudøvere mulighed for at ånde gennem næsen – en luftstrøm, der er bevist at være afgørende og hyppig. Dermed tilbyder overholdende mundbeskyttelser i konkurrenceorienterede miljøer deres brugere ca. 66 % mere luftstrøm end deres ikke-overholdende konkurrenter.
Innovative ventilationsdesigner viser, at der ikke kan foretages nogen reel kompromis mellem at holde kæberne i neutral position og samtidig tillade tilstrækkelig åndedræt. De mest effektive er de skræddersyede luftstrømskanaler, som elegant og effektivt integrerer de to overvejelser.
Fælles spørgsmål
Hvorfor findes der et kompromis mellem beskyttende og komfortfaktorer i designet af mundbeskyttere?
Kompromisset eksisterer, fordi brugen af mere materiale øger støddæmpningen, mens det samtidig medfører øget risiko for kvælning, nedsat kommunikation og øget spænding i kæberne.
Hvor meget materiale bør anvendes i designet af en mundbeskytter for at sikre, at andre mundfunktioner ikke hindres?
Ifølge den amerikanske tandsygdomsforening er den øvre grænse for okklusal tykkelse for at sikre tilstrækkelig beskyttelse, samtidig med at andre mundfunktioner tillades, højst 3 mm.
Hvorfor bliver mundbeskyttere stadigvæk ikke brugt af en stor andel af idrætsudøvere?
Den primære årsag til de høje ikke-overholdelsesrater er forstyrrelser i kæbemuskulaturen, vanskeligheder med vejrtrækningen, nedsat kommunikationsformåen og forekomsten af friktion forårsaget af dårligt designede mundbeskyttere.
Hvad er den optimale type mundbeskytter med hensyn til komfort og beskyttelsesfaktorer?
På grund af deres design og den forbedrede kvalitet af de anvendte materialer giver skræddersyede mundbeskyttere den bedste beskyttelse mod stød samt optimal komfort og pasform.
Hvorfor foretrækkes TPE frem for EVA i produktionen af mundbeskyttere?
TPE beskytter med mindre tykkelse, tilbyder bedre anatomiisk tilpasning og forbedret komfort uden at kompromittere en tilstrækkelig spredning af stødet.