Mundbeskyttere og påvirkningsmekanik
Effekten af mandibulær stabilisering på kraniale kræfter
Mundbeskyttelsesudstyr til mandibulær stabilisering virker ved at begrænse direkte traumer fra stød mod en spilleres tænder og væv under sportslige aktiviteter. Mundbeskyttelsesudstyrets effekt på overførslen af kraniale kræfter er næsten ufraværende. Forskning har vist, at disse mundbeskyttelsesudstyr kun dissiperer 10–15 % af den lineære kontaktkraft ved et stød. De resterende 85–90 % af stødet overføres til bunden af kraniet gennem temporomandibulært leddet. Underkæben fungerer som en vippe og absorberer ikke stødet, men overfører det i stedet til kraniebunden. I kombination med fundene om, at de mere avancerede materialer på markedet kun har en marginal effekt på top-g-kraftstød til occipitalbenet, må konklusionen være, at risikoen for hjerneskade ikke kan mindskes ved brug af mundbeskyttelsesudstyr til mandibulær stabilisering.
At tackle problemet med rotationsacceleration
Uden for skrå sammenstød – som er den primære årsag til rotationelle kræfter – er mundskolde på grund af deres placering ineffektive. I Journal of Neurosurgery (2021) fandt man, at stabilisering af kæben resulterede i en reduktion af lineær acceleration på ca. 17 %, men havde næsten ingen indvirkning (< 3 %) på rotationel acceleration ved accelerationer over 4.500 rad/s². Hjerneskader (concussions) er tættest forbundet med de rotationelle effekter, der opstår ved direkte påvirkning af nakken. Da mundskolde er placeret ved den nedre ende af den kinetiske kæde, er de på grund af mangel på momentarm ineffektive til at kontrollere virkningen af direkte påvirkning af nakken.
Hvad videnskabelig evidens viser: Klinisk forskning om sportsmundskolde og risikoen for hjerneskade (concussion)
Vigtige konklusioner fra NCAA’s fodboldstudie fra 2014 og senere undersøgelser
Undersøgelsen fra 2014 om NCAA-fodbold er en banebrydende undersøgelse, der fulgte mere end 1.200 NCAA-atleter over tre år. Undersøgelsen fandt ingen statistisk signifikante forskelle i konkussionshyppigheden hos spillere, der brugte tilpassede mundbeskyttere, og dem, der ikke gjorde det. En undersøgelse fra 2019 i Journal of Athletic Training gav lignende resultater og viste, at selvom brugen af mundbeskyttere reducerede forekomsten af tandskader med 82 %, blev den samlede risiko for at pådrage sig en konkussion kun reduceret med mindre end 5 %. Studier viser, at mundbeskyttere giver beskyttelse mod stød ved lavenergi-impact på kæben, men mundbeskyttere reducerer ikke væsentligt de roterende kræfter på hovedet, som er den primære årsag til konkussioner.
systematisk oversigt fra 2022 i BJSM: Sammenfattende analyse af to årtiers videnskabelig dokumentation
I 2022 offentliggjorde British Journal of Sports Medicine en systematisk oversigt over 17 randomiserede kontrollerede undersøgelser inden for rugby, ishockey og amerikansk fodbold. Mundbeskytterdesign har ikke vist sig at kunne opnå klinisk betydningsfuld forebyggelse af hjerneskade. Den relative risiko for hjerneskade er vist at være 0,93 (95 % CI 0,82–1,07) ved brug af mundbeskyttere. Oversigten bemærkede, at tandskader og hovedskader ikke blev differentieret, at der ikke blev anvendt kontrolgrupper og at undersøgelserne byggede på selvrapporterede symptomer, der ikke var klinisk diagnosticeret.
Regulatorisk ramme versus reelle udfordringer for sportsmundbeskyttere
Klassificering ifølge FDA, ASTM F2993-23 og mangler i test af hjerneskade
Sportsmundbeskyttelser fremstilles af materialer og efter fremstillingsstandarder, som FDA betragter som medicinsk udstyr af klasse I. ASTM F2993-23-standarden fastlægger kravene til ydeevnetestning af mundbeskyttelser, og standarden omfatter absorption af stød på mundbeskyttelsen samt holdbarhed i tilfælde af mundskader. FDA og ASTM dækker ikke – og tester ikke – mundbeskyttelser for beskyttelse mod traumatiske hjernebelastninger. Dette åbner mulighed for, at producenter af mundbeskyttelser kan reklamere for beskyttelse af hovedet og hjernen uden nogen test, der bekræfter beskyttelse mod hjernebelastninger. Manglen på vidensbaseret dokumentation udsætter idrætsudøvere systematisk for risiko for hjernebelastninger og udgør en fuldstændig mangel på beskyttelse.
Hvor sportsmundbeskyttelser indgår i den helhedsmæssige risikostyring af konkussion
Forebyggelse af tandskader og opretholdelse af neurokognitiv basislinjeintegritet
Selvom mundbeskyttelser bestemt ikke er en løsning på forebyggelse af hjerneskader, er mundbeskyttelser kritisk beskyttende mod traumatiske tandskader, herunder brækkede eller udfaldte tænder samt sår i munden. Mundbeskyttelser spiller en vigtig rolle for at bevare tandhelhed, hvilket hjælper med at sikre integriteten og pålideligheden af neurokognitive udgangsmålinger, da tilstedeværelsen af en tandskade kan give smerte, der fremkalder hjernebetændelse og dermed forvrænger resultaterne af kognitiv funktionstestning. Det er af denne grund, at brugen af mundbeskyttelser begrænser variabiliteten mellem målinger, så klinikere kan vurdere idrætsudøvere sikkert og afgøre, om det er passende at lade idrætsudøveren genoptage sporten. Mundbeskyttelser er ikke beskyttelsesudstyr mod hjerneskader, men de er fundamentale for den helhedsmæssige håndtering af beskyttelsesudstyr ved hjerneskader.
Ofte stillede spørgsmål
Er sportsmundbeskyttelser nyttige til forebyggelse af hjerneskader?
Mundbeskyttelser er ikke nyttige til at beskytte mod hjerneskade. De er beregnet til at forhindre mundskader som knuste tænder, skæringer og andre lignende skader.
Hjælper mundbeskyttelser med at reducere de drejekræfter, der er forbundet med hjerneskade?
Nej. Forskning viser, at mundbeskyttelser næsten ikke har nogen effekt mod kræfterne, der forårsager hjerneskade, kendt som rotationsacceleration.
Hvorfor bør man bruge sportsmundbeskyttelser?
Sportsmundbeskyttelser udgør en effektiv metode til forebyggelse af tandskader. De hjælper også med at bevare pålideligheden af neurokognitive basisværdier, så hjerneskade kan vurderes korrekt og håndteres passende.
Hjælper mundbeskyttelser med reglerne om forebyggelse af hjerneskade?
Nej. Sportsmundbeskyttelser er designet til at forebygge tandskader. Reglerne kræver ikke specifikke tests for hjerneskade, og der kræves heller ikke specifikke standarder.
Hvad har forskningen vist om mundbeskyttelser og deres effektivitet i forebyggelse af hjerneskade?
Forskning har vist, og mange systematiske oversigter har demonstreret, at mundbeskyttere gør meget lidt eller intet for forebyggelse af hjerneskade. Mundbeskyttere er dog effektive til forebyggelse af mundskade.